Forvandling: Hvordan er det nu lige at man gør…
Mange spørger og derfor har jeg tænkt mig at poste vejledninger i blogform når jeg laver et projekt som andre måske kan have glæde af.
Jeg havde fundet en gammel keramik lampefod i temmelig voldsomme farver som skulle undergår en forvandling til noget mere nutidigt.
Jeg skulle samtidigt afprøve nogle nye produkter fra Artisan Enhancements – nemlig deres Leaf & Foil size og metal folier.
Først gav jeg hele lampen en omgang Leaf & foil size – det kan være noget klistret og man skal vaske sin pensel med det samme i lunkent sæbevand (og lad være med at få det på tøjet – jeg mistede lige en favorit sweater fordi jeg ikke havde set at jeg havde fået det på ærmet og det nåede at tørre før jeg kunne redde den)
Folie
Efter ca. 20 min er det “tørt” dvs det bliver klistret. Og så begyndte jeg at lægge passende stykker bronze folie på og børste ovenpå med en stiv børste (jeg brugte den jeg skurer grøntsager med ;-)) Fjern folien og check om alt metallet er kommet over på lampen og tag så et nyt stykke. (det kan købes i metermål eller hele ruller hos forhandlerne) Husk at det er den skinnende side af folien der skal vende ud mod dig selv. Det der så sker er at “metalstøvet” sætter sig fast på det klistrede. Hvis du synes der skal mere på og det ikke klistrer, mere så skal du blot komme lidt mere Leaf & foil size på og vente 20 min. og så lægge mere metalfolie på. Min lampe var ret ujævn og jeg måtte lægge folie på ad et par gange.
Kalkmaling
Når det hele var dækket og ikke mere klistrede så tog jeg en stor natur svamp og lidt Nordic Chic kalkmaling på en tallerken og duppede svampen i det og derefter duppede jeg malingen på lampen de steder hvor jeg ville have det. Pga hullerne i svampen giver det et flot udtryk. Jeg gjorde det ialt tre gange. Først med farven Rusty, så farven Azur og til sidst farven Slate. Jeg passede på ikke at tvære det ud – kun duppe og ikke med alt for meget maling på svampen. Brug evt. et stykke køkkenrulle til lige at duppe på først så der ikke er så meget maling tilbage på svampen. Pga hullerne i svampen og at jeg kun duppede kan man skimte de forskellige farver ind imellem hinanden og samtidigt kan man også skimte bronze folien hist og her.
Efterbehandling
Da jeg var færdig og det hele var tørt gav jeg lampen 2 lag Clear Topoat fra Artisan Enhancements for en mat overflade og beskyttelse. Hvis du gerne vil have en mere skinnende overflade skal du bruge Clear Finish istedet for.
Du kan finde en Artisan Enhancements Forhandler her og en Nordic Chic forhandler her
Nedenfor kan du se billeder af processen for forvandling.
Bronze folien påført
Den er blevet så flot
Tak Inga 😉