Pensler & Børster
Hos Nordic Chic kan du få de lækreste pensler lavet i Italien.
Vores pensler er limet i toppen hvilket betyder længere levetid end dem der kun har en plastic hætte på. Skafterne er udført i lækkert solidt træ med vores logo printet på.
Vi har alle vores præferencer og hvilken type pensel vi vælger afhænger af jobbet der skal udføres samt hvad vi holder bedst på når vi maler.
Alle vores Nordic Chic pensler er FSC certificerede, så du ved at vi er med til at passe på miljøet, også på disse produkter.
Flade pensler
Den nye flade pensel er udført i kunstige børster og rustfrit stål, den er velegnet til at male med hvis du ønsker det lidt mere glatte look. Vi har valgt en lidt dyrere udgave fordi den har rustfrit stål ferrule og hvis du plejer den ordentligt, vil den hold i mange år.
Stencilbørster
De to små stencilbørster er lavet i træ og naturhår. En god ide når man skal stencilere er at komme lidt malertape rundt om den nederste del af hårene (nærmest skaftet) det stiver børsterne ekstra af.
Ovale pensler
De ovale pensler er nok dem de fleste bruger til kalkmaling. Den er bare god til det hele.
Du gør en god investering og hvis du passer dem ordentligt vil de kunne holde i årevis.
Når du har brugt penslen skal den vaskes grundigt i lunkent sæbevand så der ikke sidder maling rester tilbage.
- Skyl den og kom lidt sæbe i håndfladen og derefter kan du massere penslen i håndfladen.
- Når du har vasket sæben godt ind i hårene på penslen skal du huske at skylle efterfølgende med masser af vand.
- Det er vigtigt at der ikke kommer mere maling og sæbe ud af hårene.
- Derefter skal penslen blot stå og lufttørre med hovedet op eller hænge fra en krog.